Efteråret nærmer sig, og de regnfulde dage og lavere temperaturer kan give svingende varme indenfor.
Udover at en luft-til-luft varmepumpe kan give besparelser på varmeregningen, så kan den også give et godt indeklima i de måneder, hvor temperaturen og luftfugtigheden svinger. De nye varmepumper har affugter funktion indbygget og kan både varme og køle – så det er lidt af et universalprodukt. Dertil kommer, at de nye varmepumper kan styres fra mobiltelefonen, så du nemt og smart kan justere funktioner og temperaturer også inden, du kommer hjem.
Et sundt indeklima kommer blandt andet ved at kunne styre luftfugtigheden. Et for højt fugtniveau kan i værste tilfælde nedbryde materialer i dit hus, og så er det ubehageligt at bo i. Hvis luftfugtigheden i dit hus er over 70 %, kan det medføre risikoen for skimmel, støvmider, svampe og bakterier. Omvendt er for lav luftfugtighed heller ikke godt, da det kan give tørre øjne, hovedpine, tør hoste og træthed. Den optimale luftfugtighed skal ligge mellem 40 % og 60 %.
Der er flere gode grund til at få en varmepumpe i dit hus. Den kan give besparelser på varmeregningen i løbet af vinteren, den er især et godt supplement til andre varmekilder, hvis huset har pillefyr eller oliefyr, og så giver den et godt indeklima og er en billig investering. Især huse, der er godt isoleret, egner sig godt til luft-til-luft varmepumper, og med de nye varmepumper, kan du også finde et design, der passer ind.
Et godt klimaanlæg kan løse en del af problemerne med indeklimaet i din bolig, og samtidig kan besparelsen på varmeregningen være med til at betale investeringen. De nye varmepumper kan du endda selv installere, da de ikke har en del uden for huset, der kræver en installatør, men det afhænger naturligvis af husets facade, byggemateriale og hvor i huset, varmepumpen skal placeres.
Klimabrands har den nye monoblock varmepumpe
Det nye universalprodukt monoblock uden en udvendig del er smart på alle måder. Se mere om det her.