
Varmepumpen er til dig, som gerne vil spare
… på varmeregning, belastning af miljøet samt gener for allergikerne i din husstand.
Luft-til-luft varmepumper er de seneste år blevet mere og mere populære. Har du el, olie eller gas som varmekilde, er de billige og miljøvenlige supplementer, og så er de med til at forbedre indeklimaet i dit hjem.
En luft-til-luft varmepumpe henter varme fra luften udenfor, opvarmer luften og blæser den ud i dit hjem. Den består som regel af en inde- og udedel, med undtagelse af vores Monoblock, som kun har en indedel. Selvom den er eldrevet, så leverer gode modeller som dem fra Qlima, 3-5 gange så meget varmeenergi, som de bruger. Det betyder rigtig god varmeøkonomi.